Studentermedhjælper – E-Commerce Translator
Studentermedhjælper – E-Commerce Translator
Har du et skarpt øje for godt engelsk og flair for at formulere dig?
Kan du forvandle danske tekster til naturligt og engagerende engelsk, der rammer målgruppen? Og har du lyst til at få praktisk erfaring med e-handel, marketing og content i en virksomhed i vækst?
Så er det måske dig, vi leder efter til vores marketingteam hos Cykelgear.
Om stillingen
Cykelgear er på en spændende vækstrejse. Fra at være en dansk e-handelsvirksomhed inden for cykeludstyr er vi i dag en international virksomhed med kunder på tværs af Norden og Europa.
Gennem vores tre brands Cykelgear, Cykelpartner og Bikable sælger vi cykeludstyr, reservedele og tilbehør til kunder på flere markeder. I takt med vores internationale vækst har vi brug for stærkt og relevant indhold, der fungerer på tværs af markeder.
Vi søger derfor en studentermedhjælper som kan hjælpe med at oversætte og tilpasse vores indhold fra dansk til engelsk. Det vigtigste er, at du ikke blot oversætter ord for ord, men har blik for, hvordan teksten bedst formuleres, så den er naturlig, engagerende og relevant for den engelsktalende målgruppe.
Dine opgaver
Du bliver en del af vores marketingteam og kommer blandt andet til at arbejde med:
Oversættelse og tilpasning af produktbeskrivelser fra dansk til engelsk
Oversættelse af SEO-tekster, guides og artikler
Tilpasning af marketingtekster til hjemmeside, e-mail og sociale medier
Gennemgang og korrekturlæsning af engelsk indhold
Bidrage til at sikre en ensartet tone of voice på tværs af vores engelsksprogede markeder
Anvendelse af AI-værktøjer som en del af arbejdet med oversættelse og indhold
Andre relevante marketingsopgaver afhængigt af dine interesser og kompetencer
Vi forestiller os, at du
Skriver og taler engelsk på et meget højt niveau og har styr på grammatik og formuleringer
Har et godt sprogligt øje og går op i, at tekster er korrekte og lette at læse
Kan oversætte danske tekster til naturligt engelsk, der er tilpasset målgruppen
Arbejder struktureret og grundigt og samtidig kan arbejde effektivt
Har interesse for digitale værktøjer og gerne erfaring med AI-værktøjer
Har interesse for e-handel, marketing, content eller SEO
Har interesse for cykling – eller har lyst til at lære mere om branchen
Er positiv, nysgerrig og trives med at samarbejde med andre
Det er en fordel, hvis du har erfaring med oversættelse, tekstforfatning, SEO eller digital marketing, men det er ikke et krav.
Dit team hos Cykelgear
Du bliver en del af vores marketingteam i Terndrup, hvor du får mulighed for at arbejde tæt sammen med dygtige og engagerede kolleger på tværs af vores brands og markeder. Du vil især samarbejde med de kolleger, der arbejder med vores internationale markeder, og får derfor et godt indblik i, hvordan vi arbejder med content og marketing i en international e-handelsvirksomhed.
Vi tilbyder
8 timer om ugen, helst fordelt på to faste arbejdsdage
Mulighed for flere timer efter behov
Fleksible arbejdstider, der kan tilpasses dit studie
Arbejdssted i Terndrup
Et studiejob, hvor du får mulighed for at bruge og udvikle dine engelskkundskaber i praksis
Mulighed for at få erfaring med content, e-handel, SEO, AI og international marketing
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende KA/KRIFA-overenskomst.
Generøs medarbejderrabat på vores cykelprodukter
En virksomhed i vækst med ambitiøse mål og dygtige, jordnære kolleger
Opstart: Vi forventer opstart den 1. oktober 2026, men vi venter gerne på den rette kandidat.
Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marketing Teamleader Malinette på [email protected].
Vi afholder samtaler løbende, så vent ikke for længe med at søge. Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Cykelgear
Cykelgear A/S er den førende onlineaktør inden for cykeludstyr, reservedele og tilbehør på det danske e-commerce marked. Med hovedkontor og lager i Terndrup samt satellitkontor i Aarhus håndterer vi årligt omkring 750.000 ordrer og beskæftiger ca. 110 medarbejdere.
Cykelgear A/S står bag tre stærke webshops: Cykelgear, Cykelpartner og Bikable – hver med sin egen profil, men samlet under samme vision om at gøre det nemt og inspirerende at cykle.
Vores ambition er at blive markedsleder i hele Norden, og vi er allerede godt i gang med at styrke vores position i Sverige, Norge, Finland og Tyskland.
Cykelgear A/S er ejet af den hollandske kapitalfond Foreman Capital, som har stor erfaring med at støtte vækstvirksomheder og bidrager til vores fortsatte udvikling og internationale vækst.
- Afdeling
- Marketing
- Lokationer
- Cykelgear Terndrup
Cykelgear Terndrup
Personalegoder
-
Frokostordning
Lækker varieret kost, med både salater, rugbrød, varme retter - og kage hver onsdag!
-
Gratis kaffe og te
Slå dig løs i kaffebaren og vælg selv din favorit.
-
Sundhedsforsikring
Skulle det blive nødvendigt, er der masser af muligheder for at komme på fode igen.
-
Personalekøb
Slå dig løs på shoppen til yderst favorable priser.
Om Cykelgear
Cykelgear A/S er den førende onlineaktør inden for cykeludstyr, reservedele og tilbehør på det danske e-commerce marked. Med hovedkontor og lager i Terndrup, samt satellitkontor i Aarhus håndterer vi årligt omkring 750.000 ordrer og beskæftiger ca. 110 medarbejdere.
Cykelgear A/S står bag tre stærke webshops: Cykelgear, Cykelpartner og Bikable – hver med sin egen profil, men samlet under samme vision om at gøre det nemt og inspirerende at cykle. Vores ambition er at blive markedsleder i hele Norden, og vi er allerede godt i gang med at styrke vores position i både Sverige, Norge, Finland samt Tyskland.
Cykelgear A/S er ejet af den hollandske kapitalfond Foreman Capital. Foreman Capital har stor erfaring i at støtte vækstvirksomheder og bidrager aktivt til at løfte Cykelgear til næste niveau.