E-mail Automation Specialist
Brænder du for e-mail og marketing automation? Og har du lyst til at arbejde dedikeret med e-mail, marketing automation og kommunikation? Så læs videre – vi har jobbet til dig!
I Cykelgear er der fart over feltet. Vi har klikket os godt fast i pedalerne og er fast besluttet på at tage endnu en etapesejr og fortsætte vores spændende vækstrejse. Vi søger derfor en dygtig profil som har erfaring med e-mail og marketing automation. Vi søger dig, som har solid erfaring med e-mail automation, arbejder struktureret og databaseret – og som samtidig er en holdspiller, der kan bringe kreativitet og nye idéer i spil til at planlægge og eksekvere vores e-mail marketing og automation aktiviteter på tværs af landende i Norden.
Teamet og jobbet
Som E-mail Automation Specialist bliver du en del af vores marketing team, og du vil i det daglige sidde sammen med vores marketing og indkøbs-team. I Cykelgear er vi alle på samme hold, og vi går efter en flad struktur. Du vil derfor få +75 dedikerede kollegaer fordelt på lager og administration, som hjælper hinanden på kryds og tværs.
Stillingen vil være med reference til vores Teamleader Marketing.
Dine primære arbejdsopgaver bliver
- Drive og videreudvikle vores e-mail og automation setup
- Arbejde databaseret med analyse, test og optimering af flows og kampagner
- Sikre god performance på tværs af vores nordiske markeder
- Planlægge nyhedsbreve i samarbejde med marketing og indkøb
- Kontinuerligt forbedre og udbygge vores automation flows
- Arbejde med at vækste basen af marketing permission
- Bidrage med idéer, struktur og resultater – og bruge de kompetencer, du har, også uden for listen
Lidt om dig og din baggrund
- Du har erfaring med at drive kommercielle e-mail og marketing automation
- Du har erfaring med Klaviyo eller lignende e-mail og marketing automation platforme
- Du har en struktureret og detalje orienteret tilgang – og trives med at optimere og måle effekt
- Du har gode samarbejdsevner og forståelse for kommercielle mål
- Du er dygtig til kommunikation og skiftende aktiviteter
- Du bidrager med godt humør og struktur
Vi tilbyder
- Ansvar og personlig indflydelse
- Fleksibilitet og gode udviklingsmuligheder
- En uformel kultur præget af samarbejde, høj servicegrad og professionalisme
- En fuldtidsstilling med en løn, der matcher jobbet og dine kvalifikationer
- En virksomhed i vækst fuld af dygtige og passionerede kollegae
Klar til at tage styring på vores automationrejse?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt – vi indkalder til samtaler i start August.
For spørgsmål er du velkommen til at kontakte vores Teamleader Marketing Malinette Holving på [email protected].
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Om Cykelgear A/S:
Cykelgear A/S er i dag markedsledende indenfor onlinesalg af udstyr, reservedele og tilbehør til cykler på det danske marked. Cykelgear A/S stræber efter at være din foretrukne onlinecykelbutik med enten Cykelgear, Cykelpartner i Danmark eller Bikable på tværs af resten af Norden. Derudover er vi ikke bare en cykelbutik - vi er et team på +65 engagerede og servicemindede cykelentusiaster. Vores 15.000 kvm hovedkontor og lager ligger i Terndrup hvorfra vi årligt håndterer omkring 700.000 ordrer, men vi har også kontorer i Aarhus og Jebjerg.
Kapitalfonden Foreman Capital købte i oktober 2021 en majoritetsandel af Cykelgear A/S. Den hollandske investor har specialiseret sig i opkøb af virksomheder fra entreprenører og understøtter vækstrejsen til næste niveau, hvilket Foreman Capital har en særdeles stærk track record indenfor.
- Afdeling
- Marketing
- Rolle
- Email Automation Specialist
- Lokationer
- Cykelgear Terndrup, Cykelgear Aarhus
Personalegoder
-
Frokostordning
Lækker varieret kost, med både salater, rugbrød, varme retter - og kage hver onsdag!
-
Gratis kaffe og te
Slå dig løs i kaffebaren og vælg selv din favorit.
-
Sundhedsforsikring
Skulle det blive nødvendigt, er der masser af muligheder for at komme på fode igen.
-
Personalekøb
Slå dig løs på shoppen til yderst favorable priser.
Om Cykelgear
Cykelgear A/S er den førende onlineaktør inden for cykeludstyr, reservedele og tilbehør på det danske e-commerce marked. Med hovedkontor og lager i Terndrup, samt satellitkontor i Aarhus og Jebjerg håndterer vi årligt omkring 750.000 ordrer og beskæftiger ca. 75 medarbejdere.
Cykelgear A/S står bag tre stærke webshops: Cykelgear, Cykelpartner og Bikable – hver med sin egen profil, men samlet under samme vision om at gøre det nemt og inspirerende at cykle. Vores ambition er at blive markedsleder i hele Norden, og vi er allerede godt i gang med at styrke vores position i både Sverige, Norge og Finland.
Cykelgear A/S er ejet af den hollandske kapitalfond Foreman Capital. Foreman Capital har stor erfaring i at støtte vækstvirksomheder og bidrager aktivt til at løfte Cykelgear til næste niveau.