Studentermedhjælper til kontorservice og rengøring
Er du studerende, og leder du efter et fleksibelt studiejob et par gange om ugen? Vi søger en ansvarsfuld og detaljeorienteret studentermedhjælper til at hjælpe med rengøring, opfyldning og vedligeholdelse af vores kontor i Aarhus Centrum.
Om jobbet
Som studentermedhjælper vil dine opgaver bestå af lettere rengøring, oprydning, indkøb og at sikre, at vores kontor fremstår indbydende og funktionelt i hverdagen. Det er ikke et fysisk hårdt job, men det kræver, at du har blik for detaljer, kan arbejde selvstændigt samt stå for rengøringen.
Dine primære arbejdsopgaver bliver
- Rengøring af fællesområder og kontorpladser
- Lettere vedligehold og oprydning
- Sørge for, at kontoret altid fremstår ryddeligt og klart til brug
- Handle ind, og sørge for køkken og rengøringsartikler altid er tilgængelig
Vi forestiller os, at du:
- Er selvkørende, struktureret og ansvarsbevidst
- Har lyst til et deltidsjob ved siden af studiet
- Har øje for detaljen og sætter en ære i at skabe et godt arbejdsmiljø
- Kan arbejde omkring 6 timer om ugen fordelt på to dage/aftener. Den ene arbejdsdag vil være i løbet af weekenden, så kontoret er klar til mandag morgen og den anden dag vil være efter kl. 18.00 eller inden kl. 7.00 midt på ugen.
Vi tilbyder
- Et fleksibelt studiejob i et uformelt og hyggeligt arbejdsmiljø
- Overenskomstbestemt løn
- Mange tilbud om sociale aktiviteter med kollegaer
- Gode personalefordele
Ansøgning
Tiltrædelse snarest muligt. Vi kalder løbende ind til samtale, så send os din ansøgning hvis du er interesseret.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Om Cykelgear A/S:
Cykelgear A/S er i dag markedsledende indenfor onlinesalg af udstyr, reservedele og tilbehør til cykler på det danske marked. Cykelgear A/S stræber efter at være din foretrukne onlinecykelbutik med enten Cykelgear, Cykelpartner i Danmark eller Bikable på tværs af resten af Norden. Derudover er vi ikke bare en cykelbutik - vi er et team på +65 engagerede og servicemindede cykelentusiaster. Vores 15.000 kvm hovedkontor og lager ligger i Terndrup hvorfra vi årligt håndterer omkring 700.000 ordrer, men vi har også kontorer i Aarhus og Jebjerg.
Kapitalfonden Foreman Capital købte i oktober 2021 en majoritetsandel af Cykelgear A/S. Den hollandske investor har specialiseret sig i opkøb af virksomheder fra entreprenører og understøtter vækstrejsen til næste niveau, hvilket Foreman Capital har en særdeles stærk track record indenfor.
- Afdeling
- Øvrige
- Lokationer
- Cykelgear Aarhus
Cykelgear Aarhus
Personalegoder
-
Frokostordning
Lækker varieret kost, med både salater, rugbrød, varme retter - og kage hver onsdag!
-
Gratis kaffe og te
Slå dig løs i kaffebaren og vælg selv din favorit.
-
Sundhedsforsikring
Skulle det blive nødvendigt, er der masser af muligheder for at komme på fode igen.
-
Personalekøb
Slå dig løs på shoppen til yderst favorable priser.
Om Cykelgear
Cykelgear A/S er den førende onlineaktør inden for cykeludstyr, reservedele og tilbehør på det danske e-commerce marked. Med hovedkontor og lager i Terndrup, samt satellitkontor i Aarhus og Jebjerg håndterer vi årligt omkring 750.000 ordrer og beskæftiger ca. 75 medarbejdere.
Cykelgear A/S står bag tre stærke webshops: Cykelgear, Cykelpartner og Bikable – hver med sin egen profil, men samlet under samme vision om at gøre det nemt og inspirerende at cykle. Vores ambition er at blive markedsleder i hele Norden, og vi er allerede godt i gang med at styrke vores position i både Sverige, Norge og Finland.
Cykelgear A/S er ejet af den hollandske kapitalfond Foreman Capital. Foreman Capital har stor erfaring i at støtte vækstvirksomheder og bidrager aktivt til at løfte Cykelgear til næste niveau.